Gode jobmuligheder

All Ears Telemarketing er blandt de bedste i verden til støtte mennesker med synshandicap i job. Ikke færre end 6 ud af 8 går direkte i job efter at have gennemført deres uddannelse i All Ears.

I samarbejde med Instituttet for Blinde og Svagsynede (IBOS) har vi i over 20 år skabt og genereret arbejdspladser for mange mennesker med synshandicap. Tidligere studerende er ansat hos os selv og i andre virksomheder som Nykredit, Movia, Københavns Kommune, Miljøcenter Roskilde, Lån og Spar, DSB m.m.

Stærke kompetencer – som vi selv efterspørger

Mange kandidater ansætter vi selv, mens andre finder deres vej i helt andre brancher. Fælles for vores kandidater er, at de har relevante kompetencer med sig både fagligt, personligt og socialt. Samtidig er de er i stand til at håndtere og kommunikere deres særlige udfordringer, så ansættelsen er tryg for alle parter. Læs her om tidligere studerendes oplevelser og udbytte af forløb i All Ears Academy.

Specialiserede kompetencer til et bredt felt

Vi uddanner bredt inden for salg og kundeservice. Du finder vores kandidater både i offentlige og private virksomheder, og inden for alt fra ren kundeservice til direkte salg. Nogle servicerer over telefonen andre på skrift. Alle har fundet deres unikke profil og ved, hvad de er værd.

For det første vil jeg sige, at man grundlæggende skal kunne lide at tale med andre mennesker. Det er det vigtigste! Man skal kunne lide at give god service. Mange af mine kollegaer er ikke glade for at tage telefonvagten, men det er jeg! For det andet vil jeg sige, at man skal tro på, at det kan lade sig gøre. Det er så vigtigt at have noget at stå op til om morgenen, og inden for dette område så har vi synshandicappede gode muligheder for at finde beskæftigelse.

Jeff, tidligere studerende nu ansat i Københavns Kommune