Telemarketingchef søges til central rolle i All Ears

Telemarketingchef søges til førende fundraisingvirksomhed

All Ears er klar til at tage de næste skridt på vækstrejsen og søger et nyt centralt medlem i vores ledergruppe. En telemarketingchef.

”Vi søger en leder, der trives og har indgående erfaring med driften i et callcenter eller telemarketingenhed. Du ved, at det er ’detaljernes paradis’ – og du guider dine medarbejdere godt igennem – samtidigt med at du holder overblikket over ressourcer og kundeprojekter. Det er en stor fordel i jobbet, hvis du kender til fundraising som disciplin – enten fra ansættelse i en organisation eller fra bureauverdenen”, fortæller direktør Rasmus Duus.

En helt central rolle i All Ears nuværende setup og udviklingsplaner

All Ears vil i de kommende år som del af ambitiøs vækstplan intensivt arbejde på at udvikle virksomhedens produktportefølje og tilgang til fundraising i samarbejde med vores kunder. Og vi leder efter den helt rette profil, som både evner at ’drifte’ og vil med på udviklingsrejsen med os.

Du får ansvar for:

  • styring og drift af telemarketingafdelingen med fokus på fortsat optimering af produktionsstyringen og processer i afdelingen
  • personaleledelse af konsulenter, supervisorer, kampagneleder og dataassistent i forhold til medarbejderudvikling, motivation og rekruttering (i tæt samarbejde med HR-chef)
  • rapportering på KPI’er internt og til kunder

Læs meget mere om jobbet her på Jobindex.

Vi indkalder kandidater løbende, så søg jobbet så hurtigt som muligt og senest den 25. juni 2018.

Vil du vide mere?

Har du spørgsmål om jobbet kontakt direktør Rasmus Duus på rd@all-ears.dk eller telefon 26 93 70 97.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at gøre en forskel sammen med os.