Er du god til at lytte og har du lyst til at gøre en forskel i et stærkt team?

Fundraiser på telefonen

Har du lyst til et kedeligt job, hvor du taler med sure mennesker hele dagen lang? Er du typen, som taler og taler uden at lytte efter, hvad andre siger? Så er et job i All Ears ikke noget for dig. For det er ikke sådan, det er at arbejde hos os.

Som fundraiser i All Ears arbejder du på spændende kampagner for nogle af Danmarks mest betydningsfulde velgørenhedsorganisationer. Du får en fast løn og er en del af et godt team, hvor vi har det sjovt sammen. I hvert kald har vi fokus på at være nærværende og skabe en god dialog med respekt for det menneske, vi har i røret.

Jobbet

I All Ears vil du være med til at styrke vores kunders arbejde i Danmark og ude i verden som fx Læger uden Grænser, der hver eneste dag redder mange menneskeliv og Julemærkefonden, som gør en kæmpe forskel for de børn i Danmark, der har det svært på grund af mobning, ensomhed og overvægt.

”Der er jo ikke to dage, der er ens. Man ved ikke hvem, man kommer til at tale med, og det, synes jeg, er helt fantastisk”, fortæller Sarah (en af vores fundraising-konsulenter).

Læs mere om Sarah og resten af medarbejderne i All Ears her.

Vi søger medarbejdere på fuldtid og deltid til arbejde både i dag- og aftentimerne kl. 9-21 hverdage (fredag til kl. 16) og 9-17 lørdag. Som fundraiser i All Ears skal du forvente, at en del af din arbejdstid ligger i hverdagstimer efter kl. 16, og at du indgår i et lørdagsteam i en cyklus, som passer til dig.

Fast løn efter erfaring og kvalifikationer.

Om dig

Vi søger både dig, der allerede har erfaring med fundraising og trives godt i jobbet, og dig, der aldrig har prøvet det før, men synes, at det lyder spændende.

Du er empatisk, kan lide at have nærværende samtaler og skabe resultater gennem din kommunikation.

Hvis du ikke har erfaring, skal vi nok sørge for at lære dig op og støtte dig, så du bliver god på telefonen. Det vigtigste er, at du er motiveret for at lære, og at du er god til at lytte og tale med mennesker.

Lyder det som noget for dig?

Læs mere og søg jobbet her på Jobindex. Vi indkalder kandidater løbende, så søg jobbet så hurtigt som muligt og senest den 4. juni 2018.

Har du spørgsmål om jobbet, eller hvordan det er at arbejde hos os, så kontakt HR-chef Lise-Lotte Heindahl på 3940 0109.

Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du har lyst til at gøre en forskel sammen med os.