Vi søger deltagere med synshandicap til fokusgruppeinterview om job

Fokusgruppe om job og synshandicap

Over de næste år vil vi gerne skabe endnu flere arbejdspladser for mennesker med synshandicap. På en ny måde.

Vi ønsker en meget tættere relation og dialog med dig, der har et synshandicap. Derfor søger vi nu efter blinde og svagsynede til et fokusgruppeinterview om job. Du behøver ikke at være i job for at deltage – vi søger en bred vifte af deltagere i den arbejdsdygtige alder.

Målet for fokusgruppen er at blive klogere på blinde/svagsynede og job, så vi i fremtiden kan skabe endnu flere job til mennesker med synshandicap.

Hvor og hvornår?

Fokusgruppen afholdes her i All Ears (tæt på Høje Taastrup Station) den 12. april 2018 kl. 18-20.

Alle deltagere modtager et gavekort på 300 kr., der kan bruges i hundredvis af butikker og webshops.

Lyder det som noget for dig?

Har du lyst til at deltage i fokusgruppen, så skriv hurtigst muligt og senest den 1. april til Heidie på ht@all-ears.dk.