Unikt forløb for dig der er jobsøgende og har synshandicap – nu åbent for ansøgninger!

PEP-forløb

Nu er der åbent for ansøgninger til det såkaldte Pre-employment Program (PEP)!  Et forløb, der vil bringe ny energi og input til din jobsøgning.

På PEP-forløbet får du mulighed for at styrke dine kompetencer og indsats som jobsøgende over 15 dage. Du bliver inspireret og undervist af synspecialiserede fagfolk og ikke mindst kommer du til at kunne sparre med og lære af andre, som også har synshandicap og søger job.

På PEP-forløbet kommer du blandt andet til at arbejde med, at:

  • analysere hvad du har at tilbyde en arbejdsgiver (interesser, færdigheder, værdier og arbejdsrelateret personlighed)
  • udforske hvilke ledige jobs, der matcher dine styrker og kvalifikationer
  • øve dig i jobsøgning, præsentation til interview og få respons i trygge rammer
  • bestemme dig for, hvordan du vil håndtere handicaprelaterede emner, såsom hvor og hvornår du vælger at informere om dit synstab

Derudover får du chancen for at få konkret træning og øget selvindsigt gennem en prøve samtale, som foregår her i All Ears.

Praktisk om PEP-forløbet

Forløbet udbydes i samarbejde med IBOS og starter onsdag den 2. og slutter den 30. maj 2018.

De 15 dage er fordelt med tre sammenhængende dage pr. uge fra kl. 9.00 – 15.30 og foregår på IBOS, Rymarksvej 1, 2900 Hellerup.

PEP-forløbet er gratis og forplejning er inkluderet.

Hvis du fx bor på Bornholm, Fyn eller i Jylland, er der fire pladser, hvor overnatning og morgenmad også er inkluderet.

Tilmelding til PEP-forløbet

Du ansøger om en plads på forløbet ved at udfylde dette ansøgningsskema.

Vil du vide mere?

Du kan læse mere om PEP-forløbet på IBOS’ hjemmeside. Her kan du også finde kontaktinformation for Kim Bolby og Lise Plagborg, som du kan kontakte for at høre mere.