Året bød igen på markant vækst på begge bundlinjer i All Ears

Lyttende telemarketingkonsulent

De seneste år har budt på “Gazelle-vækst” i All Ears Telemarketing. Det konverterer vi til ansættelser af mennesker med synshandicap, som hver dag skaber stor værdi for vores kunder gennem nærværende og fokuserede samtaler på telefonen.

Årsregnskabet for 2015 i All Ears er lige på trapperne. Og regnskabet ser godt ud – på begge vores bundlinjer. Hvis du kender lidt til All Ears i forvejen, så ved du måske, at vi har to bundlinjer: En med tal og en med mennesker.

Mere end en fordobling af antallet af phonere med synshandicap gennem økonomisk vækst

Vores sociale bundlinje er den vigtigste for os, og vi er meget glade og stolte over, at vi år efter år har succes med vores primære formål: at skabe jobs og jobmuligheder for mennesker med synshandicap gennem en bæredygtig forretning.

Vi ansætter primært mennesker med synshandicap, fordi vi ved, at denne gruppe med den rette træning kan udvikle en særlig evne til at lytte – at være lutter ører.  Og i de seneste år har vi mere end fordoblet antallet af medarbejdere på telefonen. Det gør, at vi nu er endnu flere, der hver dag gør en forskel for vores kunder og vores kunder kunder.

I de senere år har vi styrket vores gode samarbejde med vores kunder, som sætter pris på vores tilgang til den gode samtale og de gode resultater vi leverer på telefonen.

Vi vil gøre endnu mere for endnu flere

Siden 2012 har vi samarbejdet med Den Sociale Kapitalfond om at styrke og skalere All Ears Telemarketing, så vi kan skabe endnu flere arbejdspladser for mennesker med synshandicap. Dette samarbejde har gjort og gør en stor forskel i vores succes med at forene forretning med vores sociale mission.

Vil du vide mere? Så læs her om vores samarbejde med Den Sociale Kapitalfond. Du kan også læse en artikel om sociale virksomheder i Magasinet Iværksætteren, hvor Lars Jannick Johansen, direktør i Den Sociale Kapitalfond, fortæller om succesfulde virksomheder med flere bundlinjer, deriblandt os (dengang hed vi Telehandelshuset).

Er du lutter ører?

Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du kan se muligheder i et samarbejde, som kan bidrage til vores sociale mission. Det kan også være, at du har lyst til at arbejde i All Ears og på den måde bidrage til vores sociale mission. Du er altid velkommen til at søge job hos os. Lige nu søger vi flere phonere.